Corona restriktioner 1. marts 2021

Udskriv

Kære medlemmer

Endnu en opdatering om corona restriktioner, som er gældende frem til 5. april 2021.

DGU skriver: 

"Fra på mandag d. 1. marts hæves forsamlingsloftet til 25 personer for udendørsidræt dvs. også for golfsporten.

Dansk Golf Union har derfor opdateret sine anbefalinger til de danske golfklubber. Disse kan læses her.

Kort fortalt betyder hævningen af forsamlingsloftet, at det i højere grad bliver muligt at gennemføre fællestræninger og turneringsaktiviteter i golfklubberne. Alt under hensynstagen til, at der på intet tidspunkt forsamles mere end 25 personer på et afgrænset område.

Restauranter, cafeer og foreningslokaler skal fortsat være lukkede. Proshopper/golfbutikker kan åbnes igen med skærpede kvadratmeterkrav.”

 

Carlo modtager nye varer til shoppen midt i marts, og åbner herefter, men det hører i nærmere om.

Desuden er det væsentligt at bemærke for os: ”der gælder fortsat et forsamlingsforbud på 5 personer ved f.eks. generalforsamlinger”. Vi har derfor ingen mulighed for at afvikle en normal generalforsamling indenfor den tidsramme som vedtægterne udstikker. I hører mere herom snarest.

 

Men solen skinner, foråret nærmer sig og det vil være så ærgerligt at ødelægge de flotte smittetal i Hjørring Kommune. Så lad os være standhaftige, fornuftige og følge anbefalingerne.

Pva bestyrelsen og med venlig hilsen

Flemming Myrup