Opdateret 1. december 2022
Lokalregler
Markeringer
- Hvide markeringer: Out of bounds
- Røde markeringer: Strafområder
- Blå markeringer: Areal under reparation
- Markeringer med grøn top: adgangs- og spilleforbud i området
- Sorte markeringer: dropzone
- Hvid markering i fairway – 200 m. til midt green
- Gul markering i fairway – 150 m. til midt green
- Rød markering i fairway – 100 m. til midt green
Det er ikke tilladt at hente bolde ind fra omkringliggende marker, hvor der er markeret med hvid pæl med grøn top.
Ikke flytbare forhindringer
Alle veje og stier på banen, som er kunstigt overfladebelagte (f.eks grus), beskyttelseshegn, sprinklerhoveder, pæle og andre farvede markeringer, nyplantede træer og træer markeret med grønt bånd, myretuer, er ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.
Droppezone
Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i strafområdet bag greenen på hul 1, skal spilleren med et straffeslag droppe en bold i droppezonen, der er markeret med 4 sorte pæle. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.
Drop bold på fairway ved bold out eller mistet
Når en bold er out of bound eller mistet, må (ikke skal) spilleren med 2 straffeslag (se opslag i klub/hjemmeside) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.
Skyllerender i bunkere
Områder i bunkere, hvor sand er skyllet væk af regnvand, resulterende i dybe render gennem sandet, er areal under reparation. Lempelse må tages efter Regel 16.1c.
River i bunker
River skal placeres i bunker.
Lige et par etiketteregler til glæde for alle:
Din placering på banen er altid bagved bolden(spillere) foran og IKKE foran bolden (spillere) bagved. En hurtigere bagfra kommende bold (uanset antal spillere og afstand til spillere foran) skal altid lukkes igennem hvis de ønsker det. Det er altså ikke din bold der afgør om det er hensigtsmæssigt.
Hold disse tider – erfaring viser, at man uanset spillestyrke kan afvikle en runde på følgende maksimumtider:
2 – bold 3,5 timer
3 – bold 4,0 timer
4 – bold 4,5 timer
Max. 4 bolde tillades.
HUSK!
Turf skal lægges på plads, nedslagsmærker skal rettes op, samt river skal placeres i bunkers.
Vi ønsker alle en god tur.